Målertype:

NOE Net A/S anvender Kamstrup Omnipower målere, i alle private boliger og mindre erhverv.  Der kan til denne målertype tilsluttes eksternt udstyr til HAN-porten på elmåleren.

HAN porten er placeret øverst i måleren bag det lysegrå dæksel. Dækslet demonteres ved at vippe dækslet ud i venstre side.

Det er ikke nødvendigt at bryde plomberingen på måleren eller den tilhørende eltavle for at anvende HAN-porten.

NOE Net A/S yder ikke support på HAN-enheder. Vejledning og support til HAN-enhederne skal ske af enhedsleverandøren.

Krypteringsnøgler:

For at anvende HAN-porten til kommunikation, skal NOE Net A/S, tillade adgang til elmålerens data samt udlevere en/flere krypteringsnøgle(r).

 

For at få adgang til data fra HAN-porten skal du sende en mail til net@noe.dk, med nedenstående informationer.

 

  • Målernummer (aflæses på elmåleren)
  • Aftagenummer (det finder du på din regning fra dit elselskab)
  • Adresse og by, hvor måleren er placeret
  • Fulde navn (skal være identisk med kunden som er registreret hos elleverandøren)
  • Mailadresse (den som er oplyst til dit elselskab)
  • Evt. telefonnummer, hvis NOE Net A/S har spørgsmål
  • Hvilken opsætning måleren skal have: HAN-NVE eller DLMS-PUSH (Hvis der er tvivl, så oplys fabrikat og modul på HAN-modulet som påtænkes monteret)

 

Herefter vil du modtage krypteringsnøgler(ne) på mail, når måleren klargjort til udlæsninger på HAN-porten.